Sarah er endelig flyttet hjemmefra. Hun er en anelse usikker på sit nye liv, men hun vil virkelig gerne bevise, at hun kan stå på egne ben. Sarah har fået et job, og alt det praktiske er mere eller mindre i orden. Den sidste brik falder på plads, da hun bliver tilbudt en lejlighed i et stort lejlighedskompleks, hvor alle virker venlige, og der er et godt sammenhold mellem beboerne. Det er næsten for godt til at være sandt. Faktisk ér det for godt til at være sandt. Sarah opdager snart, at der er noget helt galt. Det starter med en meget vred seddel, der bliver skubbet ind under hendes dør.