Den italienske ø er et af brændpunkterne i Europas møde med flygtningekrisen, men også et samfund, hvor indbyggerne er vante til at leve på havets nåde – og hvor livet går sin egen slagne gang – uanset det drama, som udspiller sig for beboernes øjne. Det gælder også for 12-årige Samuele, der kører på knallert, skyder med slangebøsse og skal til at have rettet op på sit skæve syn. Øens læger må forholde sig til både små og store skavanker – og både halv- og heldøde flygtninge, som skyller i land eller reddes af kystvagterne.