I New York sættes metroens kontrolcenter på den anden ende, da en velforberedt bande af kriminelle kaprer to fyldte togvogne i en tunnel og forlanger 10 millioner dollars inden for en time. Ellers ruller der hoveder – én passager per overskredet minut! Dagens ufrivillige helt bliver vagtleder Walter Garber, som togpiraternes melodramatiske anfører Ryder insisterer på at sludre med over radioen.