Kritikere og filmelskere strides stadig om denne Sam Peckinpah-films kunstneriske værdi, der vurderes som alt fra psykopatisk voldsorgie á la Straw Dogs til rendyrket filmisk mesterværk. Handlingen er kort: En mexicansk aristokrats datter er gravid, og faderen truer hende til at afsløre navnet på synderen, Alfredo Garcia. Herefter udlover han en million i kontanter til den, der kan bringe ham Alfredos afskårne hoved. Det sætter gang i eftersøgningen.